Faste links

Rosenkors-Ordenen
i Scandinavia

Søgningsværktøjer

Meget brugte

Gnosticismen set i R.C. Traditionens lys

Gnosticisme er en blanding af tidens filosofiske og religiøse strømninger, og dermed består den af mange "sekter" af meget folkelige tilsnit og retninger med højt indhold af gnosis og det er dem vi vil beskæftige os med.

Nogle af disse systemer er kristne og betegnes som gnosticisme af videnskaben og alle systemerne betegnes som gnostikere. Dette gøres for at bedre at vide, hvad man taler om.

I har sikkert stiftet bekendtskab med gnostikerne. -Jeg formoder at I har hørt om Katharerne, som levede i Sydfrankrig fra ca år 1000 til 1200, hvor de blev udryddet i albigenserkorstoget som kirke. - hvor mange har så stødt på Bogomilerne, Katharenes fædre som levede i Rumænien op til katharenes opståen.

Paulikanerne, levede længere over østpå og menes at have stor indflydelse på bogomilernes tankeverden. Valentianerne er udsprunget af Valentin som var en af tidens største teologer og var nær blevet pave i det 2. århundrede, paulikanernes stifter er en elev af Valentin ved navn Poul.

Essæerne og therapeuterne står lidt for sig selv, men bruger begrebet gnosis i deres virke, det vil jeg berøre senere.

Jeg vil vise jer, nogle Gnostiske elementer som har forbindelse med elementer fra R.C.-traditionen. De elementer fra R.C. traditionen som jeg trækker frem er:

- Vores hjemmesanktum, R.C. Filosoffen/Mystikeren, Dualitetslæren, Ligestillingen mellem kønnene, Indvielse, Lys og Illumination. Undervejs vil jeg krydre det med historiske data og gnostikernes idéverden.

Jeg vil starte med en beskrivelse af gnosticismens skabelsesmyte, som er gnostikernes fundament i deres opfattelse og filosofiske tolkning af deres kosmologi(læren om skabelsen) og sorterilogi (læren om Kristi dualitet).

Da jeg første gang læste fragmenter af skabelsesberetningerne, mindede de mig om den jødiske mysterietradition, også kaldet Kabbalah, som har eksisteret fra ca år 100 f.v.t. Så lad mig begynde:

Aktualiteten var den højeste Gud fuldkommen og god. "Ved emanationer fra den guddommelige væren opstod en himmelsk lysverden"pleroma"(åndelig verden), hvis lysæoner levede kærlighedens fuldkomne liv.

Den sidst emanerede lysæon, der gerne kaldes Sophia(visdom), brød imidlertid ud af den guddommelige harmoni og blev som følge deraf stødt ud i mørket. Her fødte hun i sin fortvivlelse og længsel efter det guddommelige, de Pneumatiske (Ånd), psykiske(sjæl) og hyliske(materie) elementer.

Af det sjælelige stof opstod den jødiske skabergud og hans engle, der af materien skabte det synlige univers og mennesket. Men også det pneumatiske eller guddommelige lysstof som skaberguden var uvidende om - blevet plantet i verden.

Da Jahve og hans engle skarer blev klar over dette, efterstræbte de, de mennesker der besad det pneumatiske element, for at kunne bemægtige sig det.

Da pneumatikerne i denne kamp var ved at gå til grunde, sendte den højeste Gud i sin barmhjertighed Kristus, der var de himmelske lysæoners fuldkomne frembringelse.

Han tog bolig i mennesket Jesus og åbenbarede den sande erkendelse, der skænkede dem indsigt om deres himmelske oprindelse og belærte dem om vejen tilbage til den guddommelige pleroma.

Inden kristus vendte tilbage til lysverden, betroede han nogle udvalgte blandt sine disciple den sande gnosis. Den skulle de forkynde så alle peumatikerne kunne blive vagt til forståelse af deres sande jeg og blive frelst.

Kristus frelser gerning var først bragt til afslutning, når det peumatiske var blevet forløst fra den hyliske og psykiske omklamring og havde fundet sin plads i den guddommelige pleroma. Dermed var den guddommelige harmoni blevet genoprettet - alt andet blev opløst i intetheden.

Det var en kort introduktion til gnosticismen tankeverden. Lad os forsætte med de R.C - elementer jeg nævnte tidligere.

Vores hjemmesanktum i dag er et væsentligt led i vores studier, sådan som Rosenkors Ordenen har defineret det. Et rum indrettet til meditation og studier af ordenenslære.

Det eneste sted jeg har stødt på et lignende defineret begreb, er hos Therapeuterne, som levede i nærheden af Alexandria i Ægypten.

Det er et essæer samfund som koncentrerede sig om "videnskaben" og helbredelse, man mener at kunne datere essæernes eksistens fra omkring det 2. Årh. F.kr. og til 1 årh. E.kr.

De beskrives af Filon som brugene dagene til studier i et rum, hvor ingen verdslige handlinger og tanker måtte forekomme. Ligeledes mødtes de en gang om ugen til udveksling af viden og rituelt arbejde.

Det kan være herfra at Imperator H.S.Lewis har fået sin idé til at udbrede R.C. læren via lektionerne i stedet for fra templets øst.

R.C.-filosoffen/-mystikeren og gnostikeren søger sandheden gennem erkendelse ved meditationer over naturens love og principper. Katharkirken var opdelt i tre grader: "Tilhørende", "De troende" og "De fuldkomne". Den indviede katharer svarer til den indviede R.C.-mystiker, altså dem som har modtaget gnosis og lever i overensstemmelse med den modtagne gnosis.

Den indviede katharer levede sit liv uden for katharkirken og virkede som lærer, læge og præst der, hvor vedkommende var. De kaldte sig "De kristne" eller "Guds venner" og var på deres tid nogle af de ypperligste åndelige lærer. Et par grundpiller i deres tankeverden var reinkarnationslæren og dualitetslæren.

Den reelle betydning af dualismen er, at den opstår, når noget ikke er fuldkomment og opstod med Æonens Sophia´s fald. Det illustreres udmærket i Thomas evangeliet

Jeg citerer:
"Hans disciple sagde:"Vis os det sted, hvor du er, for at vi må søge efter det!" Han sagde til dem:" Den som har ører, skal høre! Der er lys i det indre af et lys-menneske, og det oplyser hele verden. Hvis det ikke lyser, er der mørke."

Gnostikernes verdensbillede var dualt og udtrykkes klarest i deres opfattelse af universet skabelse og i måden som mennesket kom derind.

Efter deres opfattelse er universet skabt af en demiurg, som var Lucifer eller Satan eller Jahve alt efter om gnostikerne var kristne, jødisk eller en anden observans, hvor der kunne indgå kabbaliske eller heliniske tankeformer.

Denne verdens skaber er kommet til kendskab om mennesket kosmiske gnist og prøver at binde det til sit skaberværk. Dette er kampen mellem lysets sønner og mørkets sønner.

Jo større gnosis en sekt havde desto større var ligestillingen mellem kønnene, men kvinderne var aldrig udelukket fra sektens trosliv og virke, jeg har i hvert fald ikke støt på det endnu. Et godt eksempel er at man ikke havde præster, men at der på deres møder naturligt trådte en leder frem, som havde et budskab til sine trosfæller.

Denne leder kunne ligeså godt være en kvinde som en mand og denne lærer/leder var så præsten under dette møde.

De gnostiske grupper var opdelt efter samme principper som filosofiskolerne. I disse skoler blev man indviet og fik del i læren. Denne lære bestod i, at man fik indsigt i hvem den rigtige Gud var og at skaberen var et spejlbillede af den højeste Gud.

Denne indvielse gav gnostikeren en højere indsigt, som var en slags mysterievisdom om pleroma. Pleroma oversættes gerne til fuldkommen fylde. Denne erkendelse, som vi kalder lys, førte til frelsen.

Når gnosis opnås, er gnostikeren klar til at modtage det hemmelige sakramente, som kaldes "Udfrielsen" eller forløsningen af den materielle verden.

Mysterierne gav gnostikeren den indre kraft, som på en fysisk måde blev givet til gnostikeren via sakramentet. Den indre kraft gav ham mulighed for stige op til den højeste Gud.

Lys og Illumination svarer til gnostikernes begreber Erkendelse og fuldkommenhed. Lad os starte med erkendelsen sådan som gnostikerne opfatter den. Erkendelsen er af yderst vigtighed for det videre arbejde mod fuldkommenheden.

Gnosis betyder noget i retning af indsigt, erkendelse, kendskab, viden og andre beslægtede begreber, at modtage gnosis svarer til at vi modtager lyset fra vores hjerters gud i de små bider, som vi må arbejde med for at kunne modtage Illuminationen. Gnosis betyder også Illumination, så gnosis er et bredt begreb.

Gnosis viser tilbage på begrebet kend dig selv, alle mysterietraditionerne er det ved at kende sig selv, at man opnår frigørelse. Dette siges meget klart i Thomas evangeliet af Jesus:

"Jesus sagde:" Den som kender alt, men mangler sig selv, mangler alt.",

For at kunne forstå begrebet erkendelse må vi forstå begreberne glemsel, uvidenhed og vildfarelse. Vi må forstå, at for gnostikeren medførte glemslen, at vildfarelsen opstod, så derfor ligger erkendelsen i glemslen.

Denne glemsel kaldes i vore dage for ubevidstheden hos mennesket; men det betyder også , at selv om mennesket er fysisk vågent, så sover det alligevel. Dette viser sig hos individet som uvidenhed; men selv samme individ ved det blot ikke, men oplever verden med sine sanser og tror, at det er hele meningen.

Det er dette, der er selve vildfarelsen. Det er derfor, at skaberens verden er vildfarelsens verden og er en illusion, når man er kommet ud af sin glemsel og har opnået gnosis.

Man må forstå, at man må arbejde med sig selv for at opnå tilstanden, hvor man kender sig selv og sin sande natur, før man kan modtage Gnosis eller som mystikerne kalder det Illumination.

Disciplen, som opnår at kende sig selv, opnår at se selv det, som Jesu ikke kan lære ham. Det vil sige at gnostikeren bliver en disciple af sin egen tanke og opdager, at den er sandhedens fader.

I meditativ tavshed lærer han af sig selv, hvad han behøver at vide. Men denne tilstand kræver at man har opnået gnosis; ellers bliver det vildfarelsens tankespind.

Dette illustrere Jesus i Thomas evangeliet, da han beder sine disciple om at sammenligne andre med ham og fortælle ham, hvem han ligner. Thomas svarer efter Peter og Matthæus: "Mester min mund vil overhoved ikke kunde sige, hvem du ligner."

Og Jesu svarer " jeg er ikke din mester for du har drukket af den sprudlende kilde, som tager til. Jeg har selv tilmålt den".

Når gnostikeren har opnået Gnosis, opdager han, at han har et stort ansvar ud fra devisen: Kendskab forpligter. >

Gnostikeren skal nu ud og virke i glemslen og advares mod tilbagefald. Han afprøves i, om han nu også er fuldkommen, ved, at han skal gå ud og vække de døde og styrke de vandrende på vejen.

Hvad er fuldkommenhed? Det er noget, som ikke har nogen mangel: det vil sige, at der i fuldkommenhed er opnået en hvilen i den højeste gud. Denne tilstand er en bevidsthedstilstand, som varer så længe, det hyliske legeme eksisterer.

Den dag da faderen kalder på sin søn, forlader sønnen vildfarelsens skabelse og tager bolig i faderens fuldkomne verden pleroma og hviler sig sammen med faderen.

Denne tilstand er faktisk lig med hinduernes Nirvana, som er en forsvinde op i altets skaber. Man må forstå, at i det øjeblik man kan sætte sig i denne tilstand, samtidig med at man har sit fysiske legeme, bliver man lig menneskesønnen, og at den åndelige del af mennesket er sønnen.

Så i selve fuldendelsen ligger erkendelsen og omvendt; sagt med andre ord: Livet er uden begyndelse og uden ende. Mere er der ikke at sige om dette, for det kræver gnosis at kunne tyde den dybeste mening af gnosis.

TAK for ordet.

Må din rose blomstre
FIAT LUX

Tankekorn

Selvom vi ved hvordan et urværk fungerer og har viden om dets mekanisme, hvorfor arbejder det? Jo det har et formål med at vise os tiden. Hvis vi nu antager at der ikke findes noget formål med universet, men kun med mennesket, er det filosofi og idealisme som udruster os med et hvorfor, som angiver formålet. Kan nogen skabelse værdsættes uden at der findes en hensigt med den?

-Validivar

Blålersvej 75, 2990 Nivå, Tlf.: 26120842 - E-mail: Kim Achen
2010-2012 copyright©Complementum ApS